DOMU har indgået et udviklingsprojekt med Skan-Kon ApS til anden etape af projektet SSV13 i Nyborg. DOMU leverer 30 boliger til projektet. Projektet er i alt på 90 boliger hvoraf de første 60 boliger er opført og i drift.
Boligerne bliver produceret på fabrikken i Vissenbjerg og leveres 90% færdige til byggepladsen, hvor de opstilles på fundamenter og efterfølgende monteres facade og tagløsning.
To typer til forskellige beboere
Boligerne vil bestå af 8 stk. 40 m2 boliger og 22 stk. 80 m2 boliger. DOMU modulerne produceres som standard i 40 m² bolig units som kan sammensættes til forskellige behov og størrelser.
Til projektet i Nyborg blev der valgt et mix af både 40 m² og 80 m² for at dække efterspørgslen og behovet for udlejningsboliger i området.
Boligerne produceres på fabrikken i Vissenbjerg og leveres på byggepladsen med almindelig lastbil da DOMU boliger ikke kræver særtransport. Boligerne monteres på fundamenterne med mobilkran hurtigt og let.